Corneal Cross-Linking (CXL)

Riboflavin (vitamin B2) som fotosensibilisator kombineret med UVA-bestråling danner reaktive iltforbindelser, som skaber nye kovalente krydsbindinger mellem hornhindens kollagenfibre, øger den biomekaniske styrke og standser progression af keratokonus.

Corneal Collagen Cross-Linking (CXL) er den eneste behandling med solid klinisk evidens for at standse progressionen af keratokonus. Keratokonus er en degenerativ ektasi i hornhinden, hvor tab af kovalente bindinger mellem kollagenfibriller gradvist svækker hornhinden, så den bliver tyndere og antager en asymmetrisk kegleform, som uden behandling kan udvikle sig til et behov for hornhindetransplantation. Ved CXL påføres riboflavinopløsning på den de-epitelialiserede stromale overflade (standard epithelium-off CXL) eller trænger gennem intakt epitel (transepithelial/epithelium-on CXL). UVA-bestråling ved 365-370 nm aktiverer derefter riboflavin til dannelse af reaktive iltforbindelser (ROS), som katalyserer nye kovalente krydsbindinger mellem kollagenfibriller, øger hornhindens stivhed med cirka 300 % og standser eller bremser ektatisk progression væsentligt. Den evidensbaserede standard, Dresden-protokollen (epithelium-off), består af 30 minutters imprægnering med 0,1 % riboflavin efterfulgt af UVA-bestråling med 3 mW/cm² i 30 minutter (samlet dosis 5,4 J/cm²). Accelereret CXL (f.eks. 9 mW/cm² i 10 minutter med samme totaldosis) forkorter behandlingstiden med sammenlignelige langtidsresultater. Transepithelial CXL bevarer epitelet og giver en mere komfortabel rekonvalescens, men riboflavin trænger dårligere ind i stroma; nogle studier tyder på lidt lavere stabiliseringseffekt. Det primære mål er stabilisering, ikke reversering, selv om mange patienter oplever en beskeden forbedring i hornhindekrumning (gennemsnitlig reduktion cirka 1-2 D) og en vis synsforbedring. Patienter med residual refraktionsfejl efter bekræftet stabilisering kan senere få ICL-implantation eller tilpasning af specialkontaktlinser.